Gran til Æresport
Hos Lynge Nielsen Juletræer har vi en naturlig højsæson op til jul, men har i de seneste år specialiseret os i at levere gran, granranker og granguirlander uden for juletræs- og gransæsonen også. Dette er naturligvis primært til mærkedage som kobberbryllup, sølvbryllup, guldbryllup mv, men i stor stil også til film, reklame og TV, der typisk ikke optages når der er gran og juletræer på lager.
Vi er således typisk lagerførende i granranker og granguirlander (på køl) til æresporte og klipper nordmannsgran i takt med bestillinger. Vi har i øvrigt også har det mest nødvendige tilbehør som tov og bindetråd, hvis du selv ønsker at binde din guirlande, eller blot til at montere gran direkte på træskeletttet.
Som du ser nedenfor kan vi levere granguirlander - også kaldet granranker i 10 meter ruller, 20 meter ruller eller i ønsket længde mod lidt højere meterpris. Ønsker du selv at pynte æresporten eller binde guirlanden sælger vi 5 eller 10kg nordmannsgran bundter. Til guirlande eller træskelet skal du forvente at bruge ca 2 kg gran pr meter.
Hvad angår mængden af løst gran til montering på træskelet, anbefalere vi 10kg til 1 side, men skal æresporten være synlig på bagsiden (ind mod døren) skal du påregne 5-10 kg yderligere. Dette er ved 1/1 æresport.